Praktiske oplysninger
Her er nogle praktiske oplysninger som gælder for hele
institutionen.
Vi begynder ofte dagen med at samles på stuerne kl 9.
I børnehavegrupperne ser vi hvem der er kommet og hvem
der mangler i dag, vi taler om hvilken dag og årstid det er og
synger eller leger og taler bl.a. om hvad vi skal lave i dag.
De børn der skal på tur gør sig klar til turen.
Vuggestuebørnene spiser frugt og synger på dette tidspunkt.
Det er vigtigt at alle børnene er med i dette fællesskab og at
vi ikke bliver forstyrrede af, at skulle tage imod børn.
Husk derfor at være her i god tid, så der er tid til at
sige ordentligt farvel.
I Muslingen skal alle børnene være her kl. 9.00
I Ønskeøen kl. 9.30
Vi går ud i al slags vejr, så det er vigtigt at barnet er klædt på
efter årstiden. Husk især bukser, underbukser og strømper og
hue og vanter om vinteren.
Da vuggestuebørnene ikke kan sige fra, hvis vi tager fejl af
deres tøj, er det vigtigt, at der er navn i alt deres tøj.
Skriv navn i barnets tøj og fodtøj
Vuggestuen spiser frokost kl. ca. 10.30, børnehaven kl 11.00 og alle spiser eftermiddagsfrugt kl. ca. 14.00.
Kommer barnet inden kl. 7.30, er der mulighed for morgenmad.
Giv os besked hvis barnet er sygt eller holder fri.
Barnet må ikke komme i institutionen, hvis det
pga. sygdom ikke må komme ud.
Giv os besked, hvis barnet en dag bliver hentet af andre end dem,
der plejer at hente det.
Børnehavebørnene må gerne have ét stykke legetøj med i
institutionen. Undgå dog legetøj der nemt går i stykker og
legetøj der larmer.
Våben må kun bruges udendørs. Vi kan dog ikke
garantere for at legetøjet ikke bliver væk eller går i stykker.
Skriv navn på barnets legetøj
Barnet skal have hjemmesko med og vi skal tilstræbe
at det beholder dem på fødderne. Vi ved imidlertid at dette kan være svært og at hjemmeskoene ofte ikke er på fødderne, når barnet bliver hentet.
Hjælp barnet med at finde sine hjemmesko, så personalet ikke skal bruge tid på at lede efter flere par hjemmesko hver dag.
I er altid velkomne til at få en snak med personalet, hvis I har
spørgsmål eller har andet I vil drøfte. Er det en længere snak
I har brug for, finder vi en tid.